fredag den 13. maj 2016

Velkommen til mit bogunivers -Om mig + bog spørgsmål.

Velkommen til Leas Bogunivers


Hej alle bogugler! Mit navn er Lea, Leas bogunivers, jeg er 18 år og bor i København. Til dagligt går jeg på STX i 2.g på linjen Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B. Mit yndlings fag er dansk, dette skyldes, at jeg virkelig elsker alt indenfor danskfaget, og jeg elsker, at kunne udfolde mit ordforåd i dansk skriftlige afleveringer..
Jeg arbejder i et kor, hvilket jeg har gjort i to år, udover kirkekoret går jeg til solosang, hvilket jeg også holder utrolig meget af. Jeg er ikke den bedste til at synge, men jeg elsker det alligevel ;)
Udover at synge elsker jeg også at træne, især styrketræning er jeg fan af :)
Jeg kan rigtig godt lide at male i malebøger, da det virker rigtigt afstressende på mig.
(Min yndlings malebog er Den Fortryllede Skov af Johanna Basford.) Det virker også rigtigt afstressende for mig at skrive mine egne noveller, hvor jeg bare siver ind i mit eget univers.
Jeg elsker vinteren, når der ligger sne, men samtidig elsker jeg også at sidde udenfor en varm sommerdag og læse en god bog.
Ligesom mange andre elsker jeg at rejse, det er lidt en tradition i min familie, at vi rejser til Malta, hvilket jeg elsker, fordi jeg synes, at det er en så smuk og vidunderlig by. Malta må nok være en af mine yndlings rejsedestinationer.
Når jeg er i England, er det første jeg leder efter altid en Starbucks og en Waterstones. Jeg holder virkelig meget af Waterstones, og det er nok min yndlings bogforretning, jeg har dog hellere ikke været i så mange, meeen jeg elsker stadigvæk Waterstones!

Du er meget velkommen til at følge min bogverden på Leas_boguniversInstagram, her poster jeg billeder af mine mange højt elskede bøger. Det glæder mig altid, at kunne dele bogoplevelser med andre bogelskere.
Jeg elsker selvfølgelig også bøger, så herunder har jeg svaret på nogle bogrelaterede bog-spørgsmål.

Hvad er din yndlings bog genre? Helt klart YA, jeg bliver aldrig træt af den genre bøger.

Hvis du skulle rejse  til et sted, du har læst om i en bog, hvilket sted skulle det så være?
Jeg ville vælge Zoe Sugg Girl Online #1, som blandt andet foregår i Brighton i England. Jeg har boet i Brighton i tre uger, da jeg var på en sprogrejse, og jeg faldt pladask for byen. Jeg synes, det er en helt speciel by, og selvom jeg var der i tre uger, blev jeg på ingen måder træt af byen.
   Til sommer rejser jeg derhen igen, og jeg kan slet ikke vente til igen at blive genforenet med Brighton.

Hvad er dit yndlings citat fra en bog?
Hmm.. Det er svært at vælge, men jeg kan meget godt lide et citat fra the Perks Of Being A Wallflower af Stephen Chbosky: ”So this is my life. And I want you to know that I am both happy and sad, and I’m still trying to figure out how that could be.”
Dette citat betyder noget helt specielt for mig, og derfor må det være et af mine yndlings citater fra en bog.

Hvis du kunne gifte dig med en karakter fra en bog, hvem skulle det så være? Ingen tvivl her, det skulle være Augustus Waters fra ” The Fault In Our Stars” af John Green. Jeg elskede virkelig hans måde at være på, og den måde han behandlede Hazel på. Han er uden tvivl den karakter fra en bog, som jeg ville giftes med.

Æseløre eller bogmærker?
INGEN TVIVL æseløre skær i mit hjerte! Bogmærker, bogmærker, bogmærker!

Hvad var din yndlings bog som lille?
Da jeg var helt lille var jeg vild med alle disney bøgerne, hvem var ikke det? :D Da jeg så blev lidt ældre og selv kunne læse bøger, holdt jeg meget af Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl og Døden I Dine Øjne af Rachel Ward. Jeg slugte virkelig de bøger!

Køber du selv dine bøger, låner dem fra venner eller låner dem på biblioteket?
Jeg køber stort set altid mine bøger. Jeg kan godt lide ideen om, at  jeg efter at have læst en bog ved, at jeg altid kan læse den om og om igen.
Dog låner jeg også bøger på biblioteket, men jeg foretrækker klart at have købe mine egne.


Planlægger du hvilke bøger, du skal læse eller læser du bare den bog, du har lyst til at læse?

Som regel planlægger jeg ikke hvilke en bog jeg skal læse, det kommer helt an på, hvad jeg har lyst til, men hvis jeg har fået et anmeldereksemplar, så er det oftest den jeg læser, når jeg er færdig med en igangværende bog.

Kan du bedst lide e-bøger eller fysiske bøger?
Jeg troede i lang tid, at jeg bedst kunne lide fysiske bøger, men da jeg så en dag fik et anmeldereksemplar, som var en e-book, så gav jeg det et skud, og jeg må indrømme, at jeg faktisk rigtig godt kan lide at læse e-bøger.
   Jeg synes, at det er meget overskueligt at finde sine citater og understregninger i teksten. På den e-book reader, jeg har, kan man også slå ord op, selvom den ikke er på nettet, og det synes jeg er utrolig fedt og en hurtig løsning, når jeg læser på engelsk.
Hvis omslaget på en bog er rigtig flot, så kan jeg bedst lide at have den som en fysisk bog, så jeg kan have den stående fremme.
Dog vil jeg sige, at det kommer meget an på bogen, om jeg foretrækker den i e-book eller fysisk.


Hvad er din yndlings filmatisering af en bog? Det må være Pretty Little Liars, The Vampire Diaries og The fault In Our Stars.

Hvad er din yndlings bog/Bøger?
Jeg har faktisk rigtig mange yndlings bøger, men de to bøger, jeg virkelig godt kan lide, er:
                         
All The Bright Places af Jennifer Niven og The Fault In Our Stars af John Green.
Historierne i disse to bøger gjorde virkelig indtryk på mig, og jeg tror aldrig jeg vil glemme dem. Det hele virker så realistisk i disse to bøger, og jeg synes, at man kommer til at holde utrolig meget af karaktererne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar