torsdag den 11. august 2016

Venindekogebogen af Line Østergaard og Patrick Bachmann -Anmeldereksemplar


Venindekogebogen
Line Østergaard og Patrick Bachmann

Politikens forlag

Bedømmelse: 5/5
Originalsprog: Dansk

Køb bogen og læse endnu en af mine anmeldelser på venindekogebogen-patrick-bachmann-og-line-oestergaard


Venindekogebogen er en kogebog, hvor at en ting er fælles for opskrifterne, det er, at de skal laves med veninderne. Kogebogen indeholder opskrifter på madretter, opskrifter på anretninger inden for et bestemt tema, skønhedstips og en masse andet sjovt underholdning.
Denne kogebog er alt andet end blot en kogebog. Den indeholder skønhedstips som kan blive udført med mad, den indeholder en venindebog, altså sider hvor dine veninder kan udfylde spørgsmål om sig selv, såsom stjernetegn, instagram navn og en hel masse andet sjovt.
Der er sider, så du selv kan skrive dine og dine veninders madopskrifter ind. Bogen indeholder desuden lege/underholdning der kan laves med madvarer.
Bogen indeholder teste, hvor du kan finde ud af, om du er sund eller usund og så er der teste med overskriften ”Den store venindetest”.
Der står ting om de to YouTuber Pernille Haubjerg og Anni Jensen.

Der er mange forskellige opskrifter i bogen, der er blandt andet opskrifter til en film- eller serie-aften, pyjamasparty og mange andre gode opskrifter til en god tøseaften.
Opskrifterne i bogen er meget lette og lige til. Dette skyldes, at det hele er så godt beskrevet, at man ikke er i tvivl, hvilket er en kæmpe egenskab for bogen.

En af de helt store bonusser i bogen, efter min mening, er at der er nogle sider, der beskriver, hvordan de forskellige vitaminer hjælper dig, og så er der rigtig fint beskrevet, hvad du kan spise for at få indtaget de vitaminer.
Det her er så meget mere end bare en kogebog. Jeg var vildt imponeret over den. Denne bog kommer jeg ikke kun til at bruge, når jeg laver mad, jeg kommer også til at bruge den, når jeg skal skrive skoleopgaver, hvor jeg skal tale om kost og vitaminer. Jeg kommer til at bruge den, hvis jeg en dag får lyst til at lave en ansigtsmaske eller en anden lækker skønhedsting.
Jeg er dybt imponeret over denne bog, som jeg allerede har sagt, er dette meget mere end blot en kogebog til madopskrifter, dette er også opskrifter på skønhedstips og meget andet godt.
Jeg glæder mig meget til at kunne skrive mine egne opskrifter ind i bogen og til at udføre nogle af de utrolig lækre opskrifter.
Denne bog gik langt ud over alle mine forventninger, og derfor fortjener den selvfølgelig de 5 ud af 5 stjerner *****.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar