Impulse
Ellen Hopkins
(Margaret K. McElderry Books)
Bedømmelse: 4/5
Sprog: Engelsk
Originalsprog: Engelsk
I Impulse
følger man de tre indlagte patienter Vanessa, Connor og Tony på Aspen Springs,
som er et sted for unge, der har forsøg selvmord.
Vanessa har prøvet at skære sin hovedpulsåre over, og hun føler stadigvæk trang
til at skulle skade sig selv. Hun har selvskadet længe og trangen har svært ved
at gå væk. Vanessa er maniodepressiv, hvilket vil sige, at hun skriftevis har
mani og depression. Vanessas mor er også psykisk syg, men vil Vanessa åbne op
om dette emne på Aspen Springs?
Tony er homoseksuel og har taget en overdosis piller efter savnet til den
afdøde Phillip blev for stort. Tony er blevet misbrugt af sin mors mange
elskere, og han siger, at han aldrig har kendt til kærlighed.
Connor har forsøgt at skyde sig selv i brystet. Connor er tiltrukket af ældre
kvinder, og han har haft et forhold med sin lærer. Som de andre beskriver
Connor har han det, som de to andre unge gerne vil have, hans forældre er rige,
han ser godt ud. Men Connor har det slet ikke godt, hans forældre behandler ham
ikke pænt, og de samlinger ham altid med hans perfekte tvillingesøster. Det var
en au pair Connors familie en gang havde, der var med til at gøre ham til en ”mand”,
som han selv siger.
Impulse handler om de tre indlagtes kamp på vej ud mod livet igen, men vil
nogle af dem bukke under eller vil de alle komme helskindet ud på den anden
side?
Inden jeg begynder selve anmeldelsen, vil jeg sige, at en del af historien
kunne være skrevet om mit liv.
Impulse er en meget overskuelig bog, med det mener jeg, at siderne er stillet
op som digte, men selve historien og det der er skrevet er skønlitteratur. Det
at siderne er stillet op som digte gør, at hele bogen virker nem og overskuelig.
Et kapitel med en overskrift varer 2 sider.
Impulse tager meget vigtige emner op såsom at være blevet misbrugt, selvskade,
homoseksualitet, identitetskrise og selvmords- tanker og forsøg.
Det er sjældent, at en bog kan formå at indeholde så mange alvorlige emner uden
på nogen måde at virke tung eller kedelig.
Historien var velskrevet og de få ord, der var på hver side på hver side, var
med til at gøre hvert ord dyrebart og betydningsfuldt.
De tre hovedpersoners tanker og refleksioner, om de ting de gør, er så stærke
at man selv kan føle dem.
Flere gange skrev jeg citater ned fra bogen, fordi jeg synes det beskrev mine
egne følelser så godt, og fordi jeg bare synes, at forfatteren havde skrevet
nogle af tingene så dybtgående og godt.
Jeg fik følelsen af, at jeg havde
lyst til at få dem til at få det bedre, jeg fik lysten til at vise dem, at man
kan komme ud på den anden side, selvom alt ser sort ud.
Jeg tror, at selvom man ikke kan genkende så mange af tingene fra min
egen historie, så vil personerne stadigvæk betyde en del for en, fordi man
lærer de forskellige personer så godt at kende, at man ikke har lyst til at
give slip på dem. Man føler med dem, når de fortæller deres historier. Man får
lyst til at passe på dem og sørger for, at der aldrig er nogen, der er onde mod
dem igen.
Jeg må indrømme, at da jeg manglede omkring 200 sider gik jeg lidt i stå, ikke
fordi den som sådan var kedelig, men fordi jeg lidt mistede interessen. Men jeg
tog mig sammen og fik læst resten af historien, hvilket jeg på ingen måder
fortryder eller føler var tidsspild.
Selvom slutningen på mange måder virker uforudsigelig, synes jeg stadigvæk
ikke, at den kom som nogen overraskelse for mig, på en måde havde jeg lidt
forventet det, og på en måde var det også lidt uforudsigeligt.
Jeg kan skrive under på, at bogen var skrevet meget realistisk. Bogen havde små
detaljer med, såsom at man bliver tjekket til hvert 15. minut. Disse små ting
gjorde, at man troede på hvert et ord forfatteren skrev, hvilket bare fik bogen
til at betyde endnu mere.
Selvom bogen på mange måder var velskrevet, ændrede bogen ikke en del af mig,
som jeg havde forventet, derfor giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner ****, da den
manglede et eller andet, som jeg ikke helt kan beskrive.