lørdag den 3. februar 2018

Du forstår ikke din egen mor! Af Lisbeth Wulff

Du forstår ikke din egen mor!

Lisbeth Wulff

Politiken



Bedømmelse: 5/5
Originaltitel: Du forstår ikke din egen mor!
Sprog: Dansk
Originalsprog: Dansk

”Du forstår ikke din egen mor!” Er en masse telefonsamtaler mellem mor Inge og datteren Trine. De har nogle forskellige samtaler om f.eks. kønsbehåring, utroskab og julemad.
Jeg kom ved et tilfælde til at høre om denne bog, da jeg var på bogforum. Egentlig ventede jeg på den forfatter, der skulle komme bagefter. Men hvor er jeg dog glad for, at jeg fik lov til at høre om denne bog. Jeg græd af grin, da Lisbeth Wulff og Bodil Jørgensen læste op fra bogen. Det var simpelthen så sjovt.
Der står ikke særlig meget på siderne, så den er meget letlæst. Nogle gange er det også rart at læse noget, hvor man ikke skal tænke så meget over det, man læser.
  
Jeg sad flere gange og krummede tæer, fordi nogle af samtalerne var så pinlige, men det var også det, der gjorde bogen god.
Der ikke så meget at sige om denne bog, andet end at jeg vil opfordre jer til selv at læse den, fordi den er virkelig underholdende.
Jeg føler, at det er lidt underligt at bedømme denne bog, fordi den slet ikke er ligesom de bøger, jeg plejer at læse. Den er god og underholdende, så derfor får ”Du forstår ikke din egen mor!” 5 ud af 5 stjerner *****.