fredag den 17. november 2017

Bogforum 2017

Bogforum 2017

Min absolut yndlings boglige ting hvert år er uden tvivl bogforum, så selvfølgelig skulle jeg da med til det, da det blev afholdt sidste weekend i Bella centeret d. 10.-12 november. Jeg var der lørdag d. 11.   
   Sidste år var jeg også til bogforum, dette var mit første bogforum, derfor havde jeg ikke lavet et ”stramt” program, så der gik langt tid imellem aktiviteterne, hvilket til tider kunne blive en smule kedeligt. I år lagde jeg så et program, så jeg hele tiden ville have noget at lave, hvis jeg ikke lige havde andet at tage mig til. Tiden fløj af sted, og jeg kede mig overhovedet ikke.
Jeg havde hjemmefra lavet en liste over de bøger, som jeg ville prøve at kigge efter. Her fandt jeg 7 af de bøger, jeg var på udkig efter. Derudover havde jeg to bøger med hjemmefra, som jeg så fik signeret
(Cutter af Peter Solberg Dirksen) & (Den dag jeg glemmer af Adam Silvera)
Billeder af de bøger jeg købte/ fik signeret:

Signering af Exilium de fejlfødte 1 af Linette Harpsøe

Signering af Cutter af Peter Solberg Dirksen

Signering af De dør begge til sidst af Adam Silvera

Signering af Den dag jeg glemmer af Adam Silvera

 Ravne drengene af Maggie Stiefvater
Mirror Mirror af Cara Delevingne
Exilium De fejlfødte af Linette Harpsøe
Hun bad selv om det af Louise O'Neill
En kuffert fuld af skabninger af Mark Salisbury, designet af MinaLima
Valget af Sarah Engell

De dør begge til sidst af Adam Silvera












søndag den 12. november 2017

Girl online går solo af Zoe Sugg - Girl online #3

Girl Online går solo

Zoe Sugg

Gyldendal




Læs min anmeldelse af Girl online #1 og Girl online på turné #2
LeasboguniversGirlonlineanmeldelse
LeasboguniversGirlonlinepåturnéanmeldelse

Bedømmelse: 3/5
Originaltitel: Girl online – going solo
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk

Penny og Noah er gået fra hinanden. Noah har droppet sin turné og har holdt stilhed. Ingen ved, hvor han er eller hvad han laver. Imens Noah er fraværende er Penny i gang med et fotoprojekt, som blandt andet går ud på, at hun skal finde sin helt egen Penny stil.

Denne bog er tredje bog i Girl online serien, og jeg må være ærlig at indrømme, at jeg faktisk syntes, at det var den bog, jeg mindst kunne lide i denne serie.
Jeg følte ofte, at jeg kede mig, og at der ikke skete det helt store. Desuden følte jeg, at nogle af de store ting, der skete i bogen, var forudsigelige. Måske skyldtes dette også mine tårnhøje forventninger til denne
  bog, da jeg syntes at 1’eren og 2’eren var virkelig gode.
Jeg elsker stadigvæk måden den er skrevet på, jeg elsker universet og personerne, men der skete simpelthen for lidt.


Jeg synes Penny har udviklet sig rigtig meget, hun handler voksent. I denne bog viser Penny sig som en ven i verdensklasse, og jeg sad tit og tænkte på, at hvis hun fandtes i virkeligheden, ville hun helt klart være sådan en person, jeg godt gad at være venner med.
Callum som vi også møder i bogen irriterede mig til tider, men jeg synes alligevel, at han gav bogen et frisk pust.
Girl online går solo giver jeg 3 ud af 5 stjerner ***. Bogen var for forudsigelig og der skete for lidt, så derfor kan jeg desværre ikke give den højere stjerner. Jeg vil dog sige, at bogen er en rigtig hygge bog, så hvis man har problemer med at komme i gang med at læse, så vil jeg helt klart anbefale denne bog.



Girl online på turné af Zoe Sugg - Girl online #2

Girl online på turné

Zoe Sugg

Gyldendal

Læs min anmeldese  af Girl online #1 her:

Bedømmelse: 4/5
Originaltitel: Girl online – on tour
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Noah skal ud på en verdensturné og på denne turné har Penny fået lov til at tage med. Penny har store tanker om, hvor fedt dette bliver, herunder især tiden med Noah.  Alt går dog ikke som Penny regner med, hun er slet ikke lige så meget sammen med Noah, som hun håbede på, inden de tog af sted.
Jeg elskede den første Girl Online bog, så jeg var lidt skeptisk overfor om dette ville blive en dårlig 2’er. Men jeg syntes bestemt ikke, at dette var en dårlig 2’er. Jeg var underholdt, og det føltes som om, at siderne vendte sig selv.
Jeg følte virkelig, at dette var en ”hygge” bog. Med det mener jeg, at jeg ikke skulle bruge særlig mange kræfter eller have meget overskud til at læse den.
Jeg må indrømme, at jeg synes Penny og Noah virker som et virkelig godt par, og jeg synes, at de virker vildt søde sammen.
I denne her bog, går alt ikke som Penny ønsker det, hvilket jeg synes er ret fedt, så alt ikke bare er lyserødt.
Selvom Pennys blog nu kun bliver læst af udvalgte personer, så har bloggen stadigvæk stor betydning for Penny og for bogen. Det jeg specielt holder af Girl online er vekslingen mellem blogindlæg og almindelig tekst.
Jeg kunne rigtig godt lide denne bog, jeg giver den 4 ud af 5 stjerne ****. Jeg kunne rigtig godt lide den, men den var ikke helt ligeså god som 1’eren, og derfor får den 4 ud af stjerner.

lørdag den 21. oktober 2017

Readathon 21/10-17

Readathon


13. 45 Så blev det endelig d. 21. oktober og dermed tid til mit første readathon. Jeg har virkelig set frem til denne dag, da jeg til alle de readathon, der har været afholdt siden jeg startede bloggen, ikke har kunne deltage.
Min læsestak er ikke så stor, da jeg vil læse Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten færdig, hvilket er 532 sider. Hvis jeg bliver færdig med RH vil jeg læse Skildpadder hele vejen ned af John Green, som er en bog jeg virkelig har set frem til.

Jeg har også planer om at begynde at planlægge lidt bogforum, så jeg også en gang i mellem kan få nogle små pauser.
Lige pt er jeg i gang med at sætte mine sunde snacks frem og gøre klar i min læsestol.
Jeg glæder mig utrolig meget til at gå i gang lige om lidt. Jeg vil selvfølgelig lave opdateringer på bloggen.




16.00 Så har readathon varet to timer. Lige nu sidder jeg og nyder noget hjemmelavet humus med gulerodstave og agurkestave. Jeg har læst længe men ikke så mange sider, da jeg er træt og derfor læser langsommere. Jeg er stadigvæk i gang med Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten, og netop da jeg beslutter mig for at opdatere her på bloggen, bliver den for alvor spændende.


18.05 Så rundede klokken 18, hvilket for mit vedkomme betyder, at jeg ikke kan være så meget mere med i readathon, eller mere at jeg ikke kommer til at opdatere så meget mere af mit readathon på bloggen. Jeg skal nogle ting her til aften, og så skal jeg arbejde i morgen tidlig, hvilket gør, at jeg ikke lige har bloggen ved min side hele tiden. Jeg kommer stadigvæk til at læse så meget som muligt, men det er ikke sikkert, at jeg får opdateret så meget på bloggen. Jeg holder stadigvæk readathon, så meget som jeg nu kan, og jeg håber på, at jeg i morgen efter arbejde kan opdatere jer om, hvordan det er gået.
Jeg er stadigvæk i gang med Ravnes Hvisken og nyder den virkelig. Jeg glæder mig til lige at nappe nogle sider inden den står på aftensmad.




onsdag den 11. oktober 2017

Nat i april af Caroline Livingstone

Nat i april

Caroline Livingstone

People'sPress


Bedømmelse: 3/5
Sprog: Dansk


I denne bog ”Nat i april” hører man Caroline Livingstone fortælle sin beretning om indlæggelser og psykisk sygdom. Bogen byder på Caroline Livingstones tanker om medicin, selvmordsforsøg og indlæggelser på psykiatrisk afdelinger. Men hovedsagligt handler den om, hvordan livet med en sindslidelse kan være.

Jeg kunne ret godt lide denne bog, det var en anderledes måde at få indblik i, hvordan livet med en sindslidelse er. Livingstone er god til at fortælle om nogle af de ting, der kan være svære.
Det er netop sådan nogle bøger, der er med til at bryde tabuet om psykisk sygdom, og jeg synes, at det er så sejt, at Livingstone skriver om hendes beretning, det må jeg altså give hende.
Bogen var i sig selv rigtig fint, men på nogle tidspunkter følte jeg måske, at der lige manglede lidt.


Bogen var god, men der var steder, som jeg som sagt syntes, der manglede noget, som jeg ikke helt kan sætte en finger på. Jeg synes ikke, jeg som sådan følte, at jeg bare lige måtte læse en side til. Selve Livingstones beretning var god, og man fik et godt indblik i, hvad hun følte, men der var altså nogle gange, hvor jeg følte, at jeg manglede noget, og derfor giver jeg bogen 3 ud af 5 stjerner ***. Men for Livingstones mod får hun 5 stjerner *****

fredag den 1. september 2017

På kant med livet af Jennifer Niven

På kant med livet

Jennifer Niven

Alvilda

Bedømmelse: 4/5
Originaltitel: Holding Up the Universe
Sprog: Dansk

Originalsprog: Engelsk



I denne bog ”På kant med livet” følger man to teenager. Den ene er den 17-årige pige Libby. Libby har en fortid som ”USA’s tykkeste pige”, det er hun dog ikke længere, da hun har tabt sig. Hun er netop begyndt i skole igen efter ikke at have gået der længe. Dog er der stadigvæk folk der dømmer hende pga. hendes ekstra kilo.
Den anden person, man følger i bogen, er drengen Jack. Jack er en af de lidt sejere drenge på skolen. Men Jack har en hemmelighed og det er, at han er ansigtsblind, han kan altså ikke genkende andre.
Libby og Jacks veje mødes, og så må de prøve at lægge deres vrede lidt væk.
Jeg elskede Jennifer Nivens ”Som stjerner på himlen”, og jeg havde derfor skyhøje forventninger til denne bog. På mange måder blev mine forventninger opfyldt. Niven skriver jo fantastisk godt, så allerede der er der point at hente ind.
Jeg kunne godt lide begge fortællerne i bogen (Jack og Libby), og det gjorde bogen meget sjovere at læse, da jeg så ikke hele tiden skulle vente på, at det blev min yndling fortællers tur til at fortælle igen.
Jack var en spædende person at følge, især fordi jeg aldrig har læst en historie før med en, der var ansigtsblind, derfor synes jeg, at det var en utrolig fascinerende ting at læse om.
Jeg kunne rigtig godt lide Libby, især den måde hun vælger at tackle ting på, når der er modvind og når tingene ikke helt går, som hun håbede.
Denne bog fik mange følelser frem. Jeg oplevede glæde, vrede, frustrationer og tristhed. Men det er en af de ting, som gør denne bog super god.
Selvom bogen var god, var der også nogle få steder, hvor jeg på en måde kede mig lidt. Men det var kun nogle få steder, og derfor trække det ikke så meget ned i min bedømmelse.
Jeg har besluttet at give ”På kant med livet” 4 ud af 5 stjerner ****. Bogen var god, men ikke helt så god, så den kan få fem stjerner. Jeg kan varmt anbefale denne bog, især hvis du godt kan lide den måde, som Jennifer Niven skriver på.

søndag den 2. juli 2017

Barden Beedles Eventyr af J.K. Rowling

Barden Beedles Eventyr

J.K. Rowling

Gyldendal

Bedømmelse: 4/5
Originaltitel: The tales of Beedle the Bard
Sprog: Dansk

Originalsprog: Engelsk

Bogen er givet til Hermione Granger fra Albus Dumbledore. Bogen er oversat af Hermione Granger. Hun oversatte bogen fra runer, da Barden Beedle skrev eventyrerne, der optræder i bogen, i runer. I bogen er der kommentarer fra selveste Albus Dumbledore. I bogen er der fem eventyr, og hvis man har set filmen, kender man til eventyr nr. 5, nemlig ”Eventyret om de tre brødre”.
Jeg kunne rigtig godt lide denne bog. Jeg læste den virkelig hurtigt, hvilket til dels er pga. der ikke er så mange sider og skriften ikke er så lille, men også fordi jeg synes, at det var en utrolig hyggelig bog.
   Jeg synes, at det er en fed detalje, at Dumbledore har skrevet kommentarer inde i bogen.
Jeg føler på en eller anden måde, at man kender bogen godt, fordi den optræder i filmene (pinligt, men jeg har ikke læst bøgerne), det er jo denne bog, som Albus Dumbledore giver til Hermione.
Bogen var fint skrevet, men der var ikke så meget spænding og der skete ikke det store, så det er nok mere en lille hyggelig bog, som man f.eks. ville kunne læse, hvis man er i en reading slump.
Jeg kunne godt lide bogen, men jeg kan ikke give den mere end 4 stjerner ****. Dette skyldes, at den var god, men som sagt mere en hyggebog end en, hvor der virkelig sker noget.

onsdag den 28. juni 2017

Juni Book Haul - 2017

Book Haul - Juni 2017



Jeg har i juni måned fået og købt ni bøger i alt. Jeg blev student her i juni og har derfor fået et par bøger. Nogle af bøgeren fik jeg to af, og dem har jeg så byttet og købt nye bøger.
Throne of Glass - Kongens Forkæmper - Sarah J. Maas
En af de bøger, jeg blandt andet fik, er Throne of Glass - kongens forkæmper. Denne serie har jeg faktisk på engelsk, men jeg kender mig selv, og ved at der vil gå lang tid inden, jeg begiver mig ud i den på engelsk, så derfor ønskede jeg mig den på dansk, så jeg forhåbentlig snart kan læse den.


Ravnenes Hvisken bog 2 - Malene Sølvsten
Alle taler om Ravnenes Hvisken, og (pinligt) har jeg ikke fået læst 1'eren endnu, men den står på min juli TBR. Selvom jeg ikke har læst den første bog i serien, så ønskede jeg mig alligevel 2'eren.



Vinterkongens Datter #1 Kelley - Lesley Livingston
Der var tilbud, så alle tre bøger af Vinterkongens Datter fik jeg til en god pris




Vinterkongens Datter #2 Sort Lys - Lesley Livingston
Ikke nok med det er et godt tilbud, så kan man da ikke stå for disse flotte forsider. Man kan ikke rigtigt se det på billederne, men på alle bøgeren er der noget der glimter.







Vinterkongens Datter #3 Stormen - Lesley Livingston













Sidste Skoledag - Søren Poder
Denne bog havde jeg ikke rigtigt hørt om før, så jeg læste lidt på bagsiden af den, og jeg synes, at den lød virkelig god, så den blev straks puttet på ønskelisten, og jeg er SÅ glad for, at jeg nu kan stå med den i mine hænder.


Mopper og mig - Linse Kessler & Michael Holbek
Jeg elsker 'Familien fra Bryggen', så da denne bog udkom, måtte jeg selvfølgelig have den. Jeg tænker, at det lidt er en hygge bog, hvor der ikke sker det store i, så jeg glæder mig til en dag, hvor jeg bare skal slappe af og læse i denne bog.


Barden Beedles Eventyr - J.K. Rowling
Jeg elsker 'Harry Potter' filmene, og jeg føler, at denne bog har en rolle i filmene, så derfor måtte jeg bare eje den. Den er ikke så lang, så den er puttet på min juli TBR




Den Hemmelige Have notesbog - Johanna Basford
Jeg manglede lidt en pæn notesbog, hvor jeg kan skrive ideer til anmeldelser og blogindlæg ned. Jeg har længe kigget på lige præcis denne notesbog, og nu skulle det være nu, at jeg købte den, så det gjorde jeg.




Dette var alle de ni bøger, jeg fik og købte i juni. Jeg glæder mig, som et lille barn til juleaften, til at kunne gå i gang med at læse dem.












fredag den 17. februar 2017

Celle 7 af Kerry Drewery

Celle 7

Kerry Drewery


(Gyldendal)



Bedømmelse: 3/5
Originaltitel: Cell 7
Sprog: Dansk
Orignalsprog: Engelsk


Celle 7 handler om den 16-årgie pige Martha Honeydew. Martha har erklæret sig skyldig i et mord og er nu tiltalt for dette. Det er befolkningen, der skal afgøre om Martha er skyldig eller uskyldig. Befolkningen får deres indtryk af sagen via tv-programmet Stemt til døden. Nu er det op til befolkningen at afgøre om Martha er skyldig som hun selv påstår.

Jeg må indrømme, at jeg glædede mig som et lille barn til juleaften til at læse denne bog. Jeg følte, at det kunne være en bog lidt ligesom The Hunger Games. Men desværre levede bogen ikke helt op til mine forventninger.
Selve historien er god, det er en ny fortælling, som jeg ikke har hørt om andre steder, og derfor gør det, at bogen bliver mere spændende. Ideen om, at hvis det i virkeligheden en dag kunne blive sådan med retssystemet, at det er befolkningen, der skal erkærer en skyldig eller uskyldig, ligger hele tiden i baghovedet.
 
Jeg synes, at jeg for hurtigt kunne regne plottet ud, så jeg syntes ikke, at jeg blev så grebet af bogen, da jeg syntes, at nogle af tingene var lidt gennemskuelige.
Jeg kan rigtig godt lide Martha Honeydew. Hun har en stærk personlighed, som skinner igennem i bogen.
 Selvom Martha prøver at være stærk, kan man stadig ane hendes skrøbelighed. Selvom Martha prøver at fastholde, at hun er skyldig og ikke har noget i mod dette, har man alligevel medlidenhed ned hende.
Der var mange ting ved bogen, som var gode, men den fangede mig ikke så meget, og derfor giver jeg den 3 ud af 5 stjerner ***.
 



onsdag den 4. januar 2017

Bloggens 1 års fødselsdag

Bloggen fylder 1 år


I dag fylder bloggen 1 år, hvilket vil sige, at for præcis et år siden oprettede jeg denne bogblog. Det første år har været noget af en rejse.  Jeg har fået læst og anmeldt en masse gode bøger.
Jeg har lært en masse fantastiske mennesker at kende. Jeg har fået et helt nyt netværk, som jeg kan tale om bøger med i timevis.
Hele den her bog verden er virkelig en verden, jeg føler mig hjemme i. Jeg føler, at der er plads til alle og alle er mere end velkommen.
At oprette denne bogblog har også gjort, at jeg har fået læst mere, end hvad jeg normalt ville have læst. Jeg har fået en masse god inspiration fra andre bog-elsker, og jeg har fået læst nogle bøger, som jeg normalt ikke ville have læst.
Det er ikke kun bøger, der er sket ændringer i dette år. Jeg har også oplevet en masse ting udenfor bøgerne. Jeg har været tre gange ud og rejse, den ene gang var studieturen med min klasse. Jeg er begyndt på det sidste år af gymnasiet. Jeg har fået en lille kanin, som virkelig har bragt meget glæde i familien.
Det første år som blogger har været helt fantastisk, og jeg glæder mig til mange flere boglige minder.