søndag den 26. juni 2016

Efter dig (Mig før dig #2) Jojo Moyes

Efter dig (Mig før dig #2)

Jojo Moyes

(Cicero)

Bedømmelse: 5/5
Sprog: Dansk

Originaltitel: After you
Originalsprog: Engelsk

Efter dig er fortsættelsen til bogen Mig før dig, som du kan se min anmeldelse af her  Mig-før-dig-anmeldelse.
Vi følger igen Lou Clark, der kæmper med tabet af Will. Lou ved ikke helt, hvad hun skal gøre af sig selv. Hun har problemer på jobbet, der er kaos i familien og kærlighedslivet er hellere ikke nemt. Men en dag ringer det på døren og en ung pige står udenfor Lous dør. Dette ændrer alt.

Jeg var helt vild med
Mig før dig, og begyndte at læse denne efterfølger dagen efter jeg var blevet færdig med at læse MFD.  I starten var jeg meget skeptisk overfor bogen, da jeg var bange for, at bogen ikke ville kunne leve op til den første bogs standard, men der var ingen ting af være nervøs for.
Jeg slugte rent ud sagt bogen, fordi den var så spændende. Efter dig er spændende fra start til slut, og den bliver ved med at være fængende igennem hele historien.
Man får nogle holdninger til Lous valg. Nogle gange sad jeg helt og krummede tæer, fordi jeg blev så flov over, hvad der skete i bogen, og andre gange måtte jeg snakke højlydt i protest overfor Lous valg.
Efter dig indeholder en masse vigtige emner. Emner som f.eks. Sorg, at være teenager, svigt, forelskelse, tillid og mange flere.
Lou er en rigtig stærk personlighed, og igennem denne bog ser man hvor sej og på nogle måder en god rollemodel Lou er.
Nogle af tingene i bogen er forudsigelige, men der var også mange gange, hvor jeg sad og tænkte, nej det sker virkelig ikke vel?
Det var en fornøjelse af følge Louisa Clark igennem to fantastiske bøger, og jeg ville ønske, at der var en 3’er.
Selvom bogen indeholder nogle dele af den første bog, formår denne bog at være helt sin egen. Den byder ligesom Mig før dig på tårer, vrede og glæde. Denne bog fortjener absolut 5/5 stjerner *****.






mandag den 20. juni 2016

Mig før dig af Jojo Moyes

Mig før dig
Jojo Moyes

(Cicero)
Bedømmelse: 5/5
Sprog: Dansk
Originaltitel: Me before you
Originalsprog:
Engelsk

Louisa Clark mister sit højt elskede job, hvilket vender op og ned på hendes og familiens liv. I desperation efter et job, får hun et job som handicaphjælpere hos den rige Will Traynor. Will Traynor bryder sig ikke om sin tilværelse, hvor han er lam i stort set hele kroppen, hvilket bestemt ikke gør det nemmere for Lou Clark at skulle passe ham. Will Traynor har ikke længere lyst til at leve. Sammen forandrer Will og Lou hinandens liv for altid.
Jeg havde hørt meget godt om denne bog og troede faktisk på mange måder, at det ville være en bog, hvor meget af det ville være forudsigeligt. Men sådan oplevede jeg det på ingen måder.
Denne bog levede op til alle mine forventninger endda mere end hvad jeg turde håbe på. Den bød på grin, vrede, tårer og resten af følelsesregisteret.
Historien om Lou og Will virker så virkelig, og jeg følte, at jeg kunne føle alle følelserne i bogen.
Nogle få gange skiftede fortælleren, så det ikke var Louisa Clark man fulgte. Det synes jeg fungerede rigtig godt, da man så også kunne få indblik i f.eks. mrs. Camilla Traynors følelser og tanker.
Denne bog giver et godt indblik i, hvad det vil sig at desperat kæmpe for at give en anden person livslysten tilbage.
Louisa Clark, som man hovedsagligt følger, er en speciel pige. Man holder rigtigt meget af hende, fordi hun hviler så meget i sig selv. Hun går i det tøj, som hun føler for, hvilket karakteriserer hendes rolle. Hun formår at fortælle historien med sorg og humor på samme tid. Når hun først har sat sig noget for, så gør hun det fuldt ud, hvilket også til tider giver hende nederlag.
Denne bog var en bog, jeg ikke var klar over, at jeg behøvede at læse, før jeg var færdig. Denne bog ændrer synet på forskellige ting og giver meget godt stof til eftertanke. Den kommer ind på en masse etik om blandt andet aktiv dødshjælp.
Denne bog får tårerne frem, men efterlader alligevel en med en lykkefølelse, fordi den har så mange sårbare og kærlige øjeblikke.
Denne bog ønskede jeg ikke skulle slutte, jeg ønskede, at den bare skulle fortsætte i en evighed. Jeg slet ikke i tvivl om, at denne bog skal have 5/5 stjerner *****. Så vil jeg slutte af med at sige, at dette nok har været den hidtil bedste bog, som jeg har læst i år 2016.