torsdag den 10. maj 2018

Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten

Ravnenes hvisken

Malene Sølvsten

Carlsen


Bedømmelse: 5/5
Originaltitel: Ravnenes hvisken
Sprog: Dansk
Originalsprog: Dansk

Den forældreløse 17-årig Anna har en særlig evne, hun kan se ting i fortiden. Hun bliver gode venner med drengen Mathias og pigen Luna. Det viser sig dog, at Anna ikke er den eneste i byen, som har en speciel evne, og ikke nok med det, så er der pludselig en morder løs.
Jeg har haft virkelig svært ved at skrive denne anmeldelse. Hvis nogle af jer følger med på Goodreads eller Instagram (leas_bogunivers), så ved I, at jeg var i gang med denne bog i flere måneder. Det var absolut ikke bogens skyld, fordi når jeg endelig læste i den, var den virkelig medrivende og god.
En ting, jeg virkelig godt kunne lide ved bogen, var, at der stille og roligt blev bygget mere og mere på. Nye mennesker, nye evner. Det er så dejligt, at man ikke får alle detaljerne på en gang, men at de kommer stille og roligt efterhånden.
Anna, bogens hovedperson og den person man følger, er en stærk pige. Hun har flyttet rundt imellem plejeforældre, og nok haft et hårdere liv end de fleste. Men Anna indeholder også en blødhed, og hun beskytter dem, hun holder af.
Annas venner Luna og Mathias er også bare så søde. De støtter og hjælper Anna, når hun har brug for dem. Selvom personerne i den lille trio er forskellige, passer de godt sammen. Men siger man ikke også, at modsætninger mødes?
Det er ikke bogens skyld, at jeg har været så længe om at læse den, og derfor skal den have 5 ud af 5 stjerner  *****. Den fortjener de stjerner, så det får den