lørdag den 21. oktober 2017

Readathon 21/10-17

Readathon


13. 45 Så blev det endelig d. 21. oktober og dermed tid til mit første readathon. Jeg har virkelig set frem til denne dag, da jeg til alle de readathon, der har været afholdt siden jeg startede bloggen, ikke har kunne deltage.
Min læsestak er ikke så stor, da jeg vil læse Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten færdig, hvilket er 532 sider. Hvis jeg bliver færdig med RH vil jeg læse Skildpadder hele vejen ned af John Green, som er en bog jeg virkelig har set frem til.

Jeg har også planer om at begynde at planlægge lidt bogforum, så jeg også en gang i mellem kan få nogle små pauser.
Lige pt er jeg i gang med at sætte mine sunde snacks frem og gøre klar i min læsestol.
Jeg glæder mig utrolig meget til at gå i gang lige om lidt. Jeg vil selvfølgelig lave opdateringer på bloggen.




16.00 Så har readathon varet to timer. Lige nu sidder jeg og nyder noget hjemmelavet humus med gulerodstave og agurkestave. Jeg har læst længe men ikke så mange sider, da jeg er træt og derfor læser langsommere. Jeg er stadigvæk i gang med Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten, og netop da jeg beslutter mig for at opdatere her på bloggen, bliver den for alvor spændende.


18.05 Så rundede klokken 18, hvilket for mit vedkomme betyder, at jeg ikke kan være så meget mere med i readathon, eller mere at jeg ikke kommer til at opdatere så meget mere af mit readathon på bloggen. Jeg skal nogle ting her til aften, og så skal jeg arbejde i morgen tidlig, hvilket gør, at jeg ikke lige har bloggen ved min side hele tiden. Jeg kommer stadigvæk til at læse så meget som muligt, men det er ikke sikkert, at jeg får opdateret så meget på bloggen. Jeg holder stadigvæk readathon, så meget som jeg nu kan, og jeg håber på, at jeg i morgen efter arbejde kan opdatere jer om, hvordan det er gået.
Jeg er stadigvæk i gang med Ravnes Hvisken og nyder den virkelig. Jeg glæder mig til lige at nappe nogle sider inden den står på aftensmad.




onsdag den 11. oktober 2017

Nat i april af Caroline Livingstone

Nat i april

Caroline Livingstone

People'sPress


Bedømmelse: 3/5
Sprog: Dansk


I denne bog ”Nat i april” hører man Caroline Livingstone fortælle sin beretning om indlæggelser og psykisk sygdom. Bogen byder på Caroline Livingstones tanker om medicin, selvmordsforsøg og indlæggelser på psykiatrisk afdelinger. Men hovedsagligt handler den om, hvordan livet med en sindslidelse kan være.

Jeg kunne ret godt lide denne bog, det var en anderledes måde at få indblik i, hvordan livet med en sindslidelse er. Livingstone er god til at fortælle om nogle af de ting, der kan være svære.
Det er netop sådan nogle bøger, der er med til at bryde tabuet om psykisk sygdom, og jeg synes, at det er så sejt, at Livingstone skriver om hendes beretning, det må jeg altså give hende.
Bogen var i sig selv rigtig fint, men på nogle tidspunkter følte jeg måske, at der lige manglede lidt.


Bogen var god, men der var steder, som jeg som sagt syntes, der manglede noget, som jeg ikke helt kan sætte en finger på. Jeg synes ikke, jeg som sådan følte, at jeg bare lige måtte læse en side til. Selve Livingstones beretning var god, og man fik et godt indblik i, hvad hun følte, men der var altså nogle gange, hvor jeg følte, at jeg manglede noget, og derfor giver jeg bogen 3 ud af 5 stjerner ***. Men for Livingstones mod får hun 5 stjerner *****