søndag den 26. juni 2016

Efter dig (Mig før dig #2) Jojo Moyes

Efter dig (Mig før dig #2)

Jojo Moyes

(Cicero)

Bedømmelse: 5/5
Sprog: Dansk

Originaltitel: After you
Originalsprog: Engelsk

Efter dig er fortsættelsen til bogen Mig før dig, som du kan se min anmeldelse af her  Mig-før-dig-anmeldelse.
Vi følger igen Lou Clark, der kæmper med tabet af Will. Lou ved ikke helt, hvad hun skal gøre af sig selv. Hun har problemer på jobbet, der er kaos i familien og kærlighedslivet er hellere ikke nemt. Men en dag ringer det på døren og en ung pige står udenfor Lous dør. Dette ændrer alt.

Jeg var helt vild med
Mig før dig, og begyndte at læse denne efterfølger dagen efter jeg var blevet færdig med at læse MFD.  I starten var jeg meget skeptisk overfor bogen, da jeg var bange for, at bogen ikke ville kunne leve op til den første bogs standard, men der var ingen ting af være nervøs for.
Jeg slugte rent ud sagt bogen, fordi den var så spændende. Efter dig er spændende fra start til slut, og den bliver ved med at være fængende igennem hele historien.
Man får nogle holdninger til Lous valg. Nogle gange sad jeg helt og krummede tæer, fordi jeg blev så flov over, hvad der skete i bogen, og andre gange måtte jeg snakke højlydt i protest overfor Lous valg.
Efter dig indeholder en masse vigtige emner. Emner som f.eks. Sorg, at være teenager, svigt, forelskelse, tillid og mange flere.
Lou er en rigtig stærk personlighed, og igennem denne bog ser man hvor sej og på nogle måder en god rollemodel Lou er.
Nogle af tingene i bogen er forudsigelige, men der var også mange gange, hvor jeg sad og tænkte, nej det sker virkelig ikke vel?
Det var en fornøjelse af følge Louisa Clark igennem to fantastiske bøger, og jeg ville ønske, at der var en 3’er.
Selvom bogen indeholder nogle dele af den første bog, formår denne bog at være helt sin egen. Den byder ligesom Mig før dig på tårer, vrede og glæde. Denne bog fortjener absolut 5/5 stjerner *****.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar