søndag den 12. november 2017

Girl online går solo af Zoe Sugg - Girl online #3

Girl Online går solo

Zoe Sugg

Gyldendal




Læs min anmeldelse af Girl online #1 og Girl online på turné #2
LeasboguniversGirlonlineanmeldelse
LeasboguniversGirlonlinepåturnéanmeldelse

Bedømmelse: 3/5
Originaltitel: Girl online – going solo
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk

Penny og Noah er gået fra hinanden. Noah har droppet sin turné og har holdt stilhed. Ingen ved, hvor han er eller hvad han laver. Imens Noah er fraværende er Penny i gang med et fotoprojekt, som blandt andet går ud på, at hun skal finde sin helt egen Penny stil.

Denne bog er tredje bog i Girl online serien, og jeg må være ærlig at indrømme, at jeg faktisk syntes, at det var den bog, jeg mindst kunne lide i denne serie.
Jeg følte ofte, at jeg kede mig, og at der ikke skete det helt store. Desuden følte jeg, at nogle af de store ting, der skete i bogen, var forudsigelige. Måske skyldtes dette også mine tårnhøje forventninger til denne
  bog, da jeg syntes at 1’eren og 2’eren var virkelig gode.
Jeg elsker stadigvæk måden den er skrevet på, jeg elsker universet og personerne, men der skete simpelthen for lidt.


Jeg synes Penny har udviklet sig rigtig meget, hun handler voksent. I denne bog viser Penny sig som en ven i verdensklasse, og jeg sad tit og tænkte på, at hvis hun fandtes i virkeligheden, ville hun helt klart være sådan en person, jeg godt gad at være venner med.
Callum som vi også møder i bogen irriterede mig til tider, men jeg synes alligevel, at han gav bogen et frisk pust.
Girl online går solo giver jeg 3 ud af 5 stjerner ***. Bogen var for forudsigelig og der skete for lidt, så derfor kan jeg desværre ikke give den højere stjerner. Jeg vil dog sige, at bogen er en rigtig hygge bog, så hvis man har problemer med at komme i gang med at læse, så vil jeg helt klart anbefale denne bog.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar