torsdag den 25. januar 2018

Skildpadder hele vejen ned af John Green

Skildpadder hele vejen ned

John Green

Høst og Søn


Bedømmelse: 5/5
Originaltitel: Turtles all the way down
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk

I ”Skildpadder hele vejen ned” følger man den 16-årige pige Aza Holmes. Aza kæmper nogle indre kampe, især kampe der handler om en angst for bakterier: Aza lider af OCD. Der sker nogle ting, hvilket bringer Aza tættere på rigmandsdrengen Davis.
Bogen handler om kærlighed, psykiske problemer, venskab og detektivarbejde.
Jeg kan ligeså godt indrømme det med det samme… Jeg elskede ”Skildpadder hele vejen ned”. Jeg læste over 200 sider på en dag, hvilket er meget for mig. Det var ikke, fordi der skete det helt store, men jeg kunne simpelthen ikke lægge bogen fra mig.

Aza Holmes, der er bogens hovedperson og den person man følger, er en speciel pige at følge. Aza lider af tvangstanker og er angst for bakterier.
  
Jeg synes virkelig, at John Green rammer spot on, når han skriver om OCD. Man kan virkelig sætte sig ind i, hvor skidt Aza har det, og hvordan hun prøver at kæmpe imod de dårlige tanker.
Aza er en stærk pige, som egentlig bare ønsker at være fri for OCD. Hun vil gerne kunne spise, uden at tænke på alle de bakterier hun indtager, og hun vil gerne kunne kysse med drenge uden atter at tænke på bakterier.
Men nok om Aza, lad os tale om Davis! Jeg ELSKER Davis, jeg synes, at han virker så sød og charmerende. Han tager sig godt af sin lillebror, hvilket bare gør ham endnu mere fantastisk.
  
Davis er sød og tålmodig, når det gælder Aza. Han er også lidt nørdet og ved en masse om rummet.  Davis er helt nede på jorden, selvom hans far er rig.
   Han er sådan en type, som jeg ville ønske, at jeg kendte i det virkelige liv, og jeg er sikker på, at jeg ville kunne høre ham tale om rummet i timevis uden, at det ville kede mig.
J
eg synes, at nogle af de bedste scenarier i bogen er dem, hvor Davis er med.
Azas bedste veninde Daisy virker også rigtig sød. Men jeg må indrømme, at jeg til tider syntes, at hun var lidt irriterende, men på sammentid holder jeg også af hende, hmm.
Som I nok kan høre, så er jeg vild med denne bog. Den havde alt det en bog, jeg godt kan lide har. På samme tid at den har alt det, så skete der alligevel ikke særligt meget.
   Denne bog har bare været med til at bekræfte, at John Green er min absolutte yndlings forfatter.
Der er ingen tvivl ”Skildpadder hele vejen ned” skal have 5 ud af 5 stjerner *****.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar