tirsdag den 16. februar 2016

Impulse - Ellen Hopkins


Impulse
Ellen Hopkins
(Margaret K. McElderry Books)


Bedømmelse: 4/5
Sprog: Engelsk

Originalsprog: Engelsk

I Impulse følger man de tre indlagte patienter Vanessa, Connor og Tony på Aspen Springs, som er et sted for unge, der har forsøg selvmord.
Vanessa har prøvet at skære sin hovedpulsåre over, og hun føler stadigvæk trang til at skulle skade sig selv. Hun har selvskadet længe og trangen har svært ved at gå væk. Vanessa er maniodepressiv, hvilket vil sige, at hun skriftevis har mani og depression. Vanessas mor er også psykisk syg, men vil Vanessa åbne op om dette emne på Aspen Springs?
Tony er homoseksuel og har taget en overdosis piller efter savnet til den afdøde Phillip blev for stort. Tony er blevet misbrugt af sin mors mange elskere, og han siger, at han aldrig har kendt til kærlighed.
Connor har forsøgt at skyde sig selv i brystet. Connor er tiltrukket af ældre kvinder, og han har haft et forhold med sin lærer. Som de andre beskriver Connor har han det, som de to andre unge gerne vil have, hans forældre er rige, han ser godt ud. Men Connor har det slet ikke godt, hans forældre behandler ham ikke pænt, og de samlinger ham altid med hans perfekte tvillingesøster. Det var en au pair Connors familie en gang havde, der var med til at gøre ham til en ”mand”, som han selv siger.

Impulse handler om de tre indlagtes kamp på vej ud mod livet igen, men vil nogle af dem bukke under eller vil de alle komme helskindet ud på den anden side?

Inden jeg begynder selve anmeldelsen, vil jeg sige, at en del af historien kunne være skrevet om mit liv.

Impulse er en meget overskuelig bog, med det mener jeg, at siderne er stillet op som digte, men selve historien og det der er skrevet er skønlitteratur. Det at siderne er stillet op som digte gør, at hele bogen virker nem og overskuelig. Et kapitel med en overskrift varer 2 sider.
Impulse tager meget vigtige emner op såsom at være blevet misbrugt, selvskade, homoseksualitet, identitetskrise og selvmords- tanker og forsøg.
Det er sjældent, at en bog kan formå at indeholde så mange alvorlige emner uden på nogen måde at virke tung eller kedelig.
Historien var velskrevet og de få ord, der var på hver side på hver side, var med til at gøre hvert ord dyrebart og betydningsfuldt.
De tre hovedpersoners tanker og refleksioner, om de ting de gør, er så stærke at man selv kan føle dem.
Flere gange skrev jeg citater ned fra bogen, fordi jeg synes det beskrev mine egne følelser så godt, og fordi jeg bare synes, at forfatteren havde skrevet nogle af tingene så dybtgående og godt.
Jeg fik følelsen af, at jeg havde lyst til at få dem til at få det bedre, jeg fik lysten til at vise dem, at man kan komme ud på den anden side, selvom alt ser sort ud.
Jeg tror, at selvom man ikke kan genkende så mange af tingene fra min egen historie, så vil personerne stadigvæk betyde en del for en, fordi man lærer de forskellige personer så godt at kende, at man ikke har lyst til at give slip på dem. Man føler med dem, når de fortæller deres historier. Man får lyst til at passe på dem og sørger for, at der aldrig er nogen, der er onde mod dem igen.
Jeg må indrømme, at da jeg manglede omkring 200 sider gik jeg lidt i stå, ikke fordi den som sådan var kedelig, men fordi jeg lidt mistede interessen. Men jeg tog mig sammen og fik læst resten af historien, hvilket jeg på ingen måder fortryder eller føler var tidsspild.
Selvom slutningen på mange måder virker uforudsigelig, synes jeg stadigvæk ikke, at den kom som nogen overraskelse for mig, på en måde havde jeg lidt forventet det, og på en måde var det også lidt
uforudsigeligt.
Jeg kan skrive under på, at bogen var skrevet meget realistisk. Bogen havde små detaljer med, såsom at man bliver tjekket til hvert 15. minut. Disse små ting gjorde, at man troede på hvert et ord forfatteren skrev, hvilket bare fik bogen til at betyde endnu mere.
Selvom bogen på mange måder var velskrevet, ændrede bogen ikke en del af mig, som jeg havde forventet, derfor giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner ****, da den manglede et eller andet, som jeg ikke helt kan beskrive
.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar